onsdag den 6. februar 2013

Carl-Henning Wijkmark - Jægerne på Karinhall


Carl-Henning Wijkmark
Jægerne på Karinhall
311 sider










Jægerne på Karinhall er en bog jeg har vundet igennem Saxos facebookside.
Dette er ikke en bog jeg normalt ville have valgt, men en jeg så frem til at gå igang med, da jeg har en forkærlighed for historiske romaner.

Fra forlaget: Året er 1936, kort før de Olympiske Lege i Berlin, og Europas bekymring for Hitlers tredje Rige vokser. den norske maratonløber Roar Trøgesen er ingen typisk spion, men han lader sig overtale af den britiske efterretningstjeneste secret Service til at infiltrere Herman Görings årlige jagtselskab, som holdes på hans store germanske jagthytte Karinhall, der ligger i skovene nær Berlin. 


Med de Olympiske Lege ser Göring en mulighed for at gøre jagten til et storpolitisk møde og en personlig magtdemonstration. Trøgesen befinder sig nu i magtens centrum- i et sadistisk orgie uden regler. Og hvad gør en maratonløber så?


Carl-henning Wijkmarks debutroman Jægerne på Karinhall er en virtous blanding af spionroman, historisk dokumentarisme og pornografi. Med sin beskrivelse af magten og ondskaben som hæmningsløst orgie og grum farcehar den for længst opnået klassikerstatus og udkommer nu for første gang på dansk.


Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal synes som denne bog.

På den ene måde finder jeg bogen enormt tung og lang, og på den anden måde læste siderne alligevel sig selv ret hurtigt.
Det fungerer godt med de forskellige skrivestile, og bogen er enormt velskrevet.
Jeg er vant til at forholde mig til persongalleriet, ved at have minimum person jeg holder af - I denne bog fandt jeg ikke sympati for en eneste af personerne, hvilket findes ret unaturligt i forhold til mine normale læsemønstre, hvor jeg har min personlige helt eller antihelt, som jeg forholder mig til.
Det vigtigste og gennemgående for bogen er magten,  for alle disse mænd, synes det at være magt de vil have, magt ifht. politik, penge, viden, hersken, kvinder, alt simpelthen.
 Kvindesynet i bogen forarger mig, de eneste kvinder, der er repræsenteret, er prostituerede og masser af dem, der uvirkeligt nok alle nyder deres job, hvor de på sadistisk, vulgær og masochismisk måde gives til disse gamle, fede, svedige magtbegære mænd.
Jeg ville ønske at min baggrundsviden omkring Göring, Bormann, Mussolini osv. var bedre, idet jeg føler, at jeg er gået glip af noget.
Jeg tror, at der er flere lag i denne bog, som er gået over mit hoved, og den skal helt klart genlæses engang om minimum 10 år, måske mit syn på bogen helt vil ændret sig. Lige nu har jeg ihvertfald enormt svært ved at bedømme bogen, da jeg overhovedet ikke ved, om jeg kan lide den eller ej.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar