Victor Hugo - Les Miserables

Victor Hugo
Les Miserables/
De Elendige
1200 sider







Les Miserables er en bog, jeg gerne har villet læse i rigtig lang tid. Første gang, jeg lånte den på biblioteket, er nok 10 år siden, på mærkelig vis kom jeg bare ikke længere end de første 20 sider. Jeg er nok startet på denne bog 5 gange og aldrig kommet videre end det første kapitel, den meget tykke bog, den meget lille skrift og det ældre sprog har simpelthen bare været for intimiderende. Sidste år startede jeg sågar en lydbogs version, det gik ikke meget bedre, måske fordi det var mit første lydbogs forsøg overhovedet, måske fordi bogen bare er lidt for voluminøs til oplæsning. Så med min bogchallenge 2013 besluttede jeg mig for, at nu skulle det altså være.

De første 100 sider var ikke nemme at komme igennem, det er i det hele taget en bog, der har taget sin tid. Hugos meget politiske, historiske og beskrivende passager fylder rigtig meget, og er noget tunge. Et helt kapitel omhandlende Paris kloaksystem og flere omhandlende Napoleon, Waterloo og den franske historie er interessante emner, men meget lange at komme igennem, og jeg har flere gange oplevet, at mine tanker pludselig var et helt andet sted end i 1800 tallets Frankrig. Persongalleriet er så til gengæld helt fantastisk beskrevet, og Valjeans historie holder bogen oppe, og gør at man bør bide de hårde beskrivelser i sig og give denne bog en chance - der er en grund til, at Les Miserables er en klassiker.

Bogen er delt op i 5 dele, alle disse opdelt i delafsnit og små kapitler. Hvis Hugo ikke havde opdelt sin bog så godt, er jeg ikke sikker på, at jeg, ej heller denne gang ville få bogen læst.
I første del Fantine møder vi Jean Valjean, vores protagonist, der efter 19 år i fængsel tilfældigt møder den gode biskop Myriel. Da Valjean berøver den gamle biskop, giver biskoppen Valjean en ny chance for at ændre sit liv, og bruge sit liv til at gøre godt. 
Det går Valjean godt, han skifter navn og bliver borgmester af Montreuil-sur-mer. Sideløbende hører vi den smukke Fantines skæbne, der efter at være blevet gravid og forladt af sin kæreste, må lære at klare sig selv. For at kunne få et job opgiver hun sin datter til en kroejer familie Thenadier, der udnytter Fantines moderlige kærlighed, og berøver hende for alt hvad hun ejer. Men sandheden kommer frem, og da Fantine mister sit job, må hun finde andre måder at tjene til livet på. Valjeans hemmelighed kommer også frem, og han må flygte, dog ikke uden at holde det løfte han gav til den døende Fantine om at passe på hendes datter Cosette.
I anden del Cosette, opfylder Valjean hans løfte til Fantine, og sammen flygter Valjean og den lille Cosette til Paris. Men livet er ikke nemt, for politimesteren Javert har ikke opgivet at finde Valjean, og gør det til sit  livs mission at fange Valjean, så retfærdighed kan opfyldes. Tilfældighed, held og måske endda Gud hjælper Valjean til et kloster, hvor Cosette kan blive undervist, og han selv får job som havemand.
I tredje del Marius møder vi Marius Pontmercy, den unge, drømmende, politiske Pariser, der hovedkulds forelsker sig i den smukke unge Cosette. Thenardier familien og Javert får igen en stor rolle og vikles elegant tilbage ind i historien. De benævnte personer har således ikke kun en betydning for Valjean og Cosettes liv, men i ligeså høj grad i Marius´s historie.
Fjerde del The Idyll in the Rue Plumet and the epic of the Rue Saint-Denis samler Marius og Cosettes historier, og kærligheden blomstrer. Men juni oprøret står for døren, og Marius går sammen med sine venner til kamp. Med Cosette´s lykke i tankerne må Valjean ændre sine planer, og opveje hvem han virkelig er, og hvad han virkelig vil.
Femte og sidste del Jean Valjean samler let og elegant alle tråde.

"Nothing Chills the heart like symmetry, for symmetry is ennui and ennui is at the heart of grief. Despair is a yawn. It is possible to conceive of something even more terrible than a hell of suffering, and that is a hell of boredom."

Sproget flyder let og elegant, og bogen er fuld af smukke filosofiske citater, der højner læseoplevelsen til at være mere end bare en smuk historie - også en smuk oplevelse.

"Knowing that she was beautiful she perceived, however indistinctly, that she was armed. Women play with their beauty like children with a knife, and sometimes cut themselves."

Hugos egne små noter giver også et humoristisk og personligt udtryk i bogen: "(We have mentioned that Toussaint had a stammer, and we hope to be forgiven for not constantly reproducing it. We dislike the musical notation of an infirmity.)"

Påtrods af at det har taget mig længe at komme igennem denne bog, har Les Miserables absolut været hvert eneste læste ord værd. Dette er en af de smukkeste bøger, jeg har læst, og jeg sad flere gange med tårer i øjnene. Jeg er normalt ikke så emotionel, når jeg læser, men jeg hulkede og tårene trillede ned af kinderne på mig, da jeg læste de sidste sider og for sidste gang lukkede bogen. 
Wow, hvilken fantastisk oplevelse.

Bogforum 2013

Her en uge efter Bogforum 2013 er jeg hjemme i U.K med internet og klar til at reflektere over en fantastisk første gang på Bogforum.

Et alt for overfyldt og urealistisk program var kortet ned til et mindre og "mere" realistisk dagsprogram, med et nyt forfatterinterview ca hver halve time. Men som førstegangs besøgende fandt min søster Sidsel og jeg hurtigt ud af, at heller ikke dette var realistisk. Så dagen endte med at blive lidt mere spontan, det blev den nu overhovedet ikke dårligere af.

Første punkt, udover at orientere os, var GEO, som fortalte om sin bog "Ikk´ for sjov - Om kemo og comedy"

Dette var en rigtig god start på dagen, da det både var interessant og sjovt. De fleste kender jo nogle, der har været igennem en kræft-kamp, så det var interessant, humoristisk men også lidt skræmmende at høre en komikers syn på sagen. Et eks. var flere upassende kommentarer fra sygehuspersonalet, bl.a hvorfor han havde klippet hans hår? og om han ikke lige kunne sige noget sjovt. Som sygehusansat krymmede jeg tæer over disse oplevelser. 
Jeg er ikke den store biografi-fan, og det er ikke umiddelbart en bog, jeg vil investere i, ikke destro mindre skal jeg ikke udelukke, at jeg ikke kunne finde på at læse den hvis muligheden eller biblioteket tilbød den.
Da Geo nåede til spørgsmålene, besluttede vi os for at smutte, for lige hurtigt at se Hallgrímur Helgason fortælle om "Kvinden ved 1000 grader". Her lærte vi første lektie; kom når interviewet starter, ellers kan det være svært at følge med i konteksten. 
Istedet gik vi lidt rundt og kiggede på standende og mødte den ternede elefant Elmer.
Næst stod den på Morten Grunwald og Per Kuskner fortælle om bogen "Min tid i gule sokker". Her lærte vi anden lektie, hvis du vil se og høre noget, bør du komme i god tid - andre folk har fået samme ide. Så det blev kun til et glimt af Morten Grunwald, da det var fuldstændig umuligt at komme hverken frem eller tilbage, besluttede vi at gå videre.

Fra vores lærte lektier kom vi i god tid for at høre Jostein Gaarder fortælle om sin nye bog "Anna og Nova". Jeg var som enormt fascineret af bogen Sophies Verden som ung teenager, det er en af de bøger, jeg husker ligeså tydeligt og dannende for mig som Pigeliv, Liv og Alexander og Bridget Jones bøgerne. 

Vi fik her vældig gode pladser og var max klar. Tredje lektie lærtes dog hurtigt, vi er ikke særlig gode til norsk. Med koncentration gik det dog, og tror, at jeg fik langt det meste med. Gaarder er en enormt spændende og enormt intelligent person, interviewet gik hovedsageligt på klimaforandringer og Norges olieforbrug. Klimaforandringer er en stor faktor i bogen "Anna og Nova", men interviewet gik hen og blev nærmest politisk - hvilket gjorde, at det til tider blev lidt svært at følge med. Især fordi Gaarder blev så ivrig og talte lidt hurtigt til tider. Generelt et godt indlæg, men havde vi overvejet, hvor svært det norske sprog er, havde vi nok valgt et andet forfatterinterview (det var jo ikke fordi, vi manglede inspirerende forfattere at lytte til). 
Vi troede, at hver indlæg tog ca. 30 minutter hvilket ville give os god tid til at komme videre til næste punkt Kenneth Bøgh Andersen interviewes om "Julemandens Død", men Gaarders interview tog noget længere tid, hvilket betød, at vi kun lige kom i sidste øjeblik, og det var vi ikke de eneste, der gjorde. Folk myrede og skubbede for at kunne se, og mit stressniveau steg med hastig kræft. 

Så det blev et kort møde med Kenneth Bøgh Andersen - og istedet stod den på afstresning og lækker frokost. Veltiltrængt og super hyggeligt. 

Et absolut højdepunkt var Erling Jepsen og Hassan Preisler, som begge er nomineret til DRs romanprisen for hhv. "Den sønderjyske farm" og "Brun Mands Byrde". 

Wow, sikke et foredrag. Begge mænd supplementerede hinanden fantastisk, og selvom det er 2 meget forskellige bøger, fungerede interviewet bare, og de 2 meget sympatiske mænd formåede at gøre det både spændende, levende og sjovt. Timen gik alt for hurtigt, jeg kunne sagtens have lyttet til de 2 mænd i flere timer. Jeg har længe gerne villet læse Erlings bøger (jep, vi er på fornavn nu..), og gik derfra med et desperat ønske om at finde "Kunsten at græde i kor" på en af standende, for selvom det jo handlede om "Den sønderjyske farm", er jeg så tilpas neurotisk, at jeg altså vil have den første bog først.

Vi havde lidt tid til at gå rundt og se et par af standende, men fik slet ikke set det vi ville - og gik desværre glip af de gode tilbud, eneste bogkøb til mig selv blev "Vinden i Piletræerne" af Kenneth Graham. Jeg ville rigtig gerne have set de andre gode tilbud, men menneskemylderet var enormt, og hvis jeg ikke kan gå og kigge i fred, bliver jeg altså hysterisk. 

Da mine ben var godt trætte, gjorde jeg mig klar til Jan Guillou, ved at høre 20 minutter af foredraget inden omhandlende bogen "Islamisme - en orientalsk totalitarisme" ved professor Mehdi Mozaffari. Imens gik min søster på jagt efter et par gode tilbud og drikkelse. Jeg formåede skarphændet at skaffe en ekstra plads, jeg var ikke den eneste, der havde siddet og prøvet at se  interesseret ud, blot for at holde pladsen til Guillous interview. 

Så vældig engagerede og klar til at få endnu en oplevelse så vi Jan Guillou gå på scenen. Fjerde lektie slog os så snart han åbnede munden (her har jeg valgt at tage citatet direkte fra min søsters blogindlæg, da jeg synes, at det opsummerer det fantastisk) " Det var så dagens fjerde og sidste lektie: når du nu havde svært ved at forstå norsk, hvordan kan du så tro at du fatter et svensk foredrag! Lad være med at se oplæg fra svenske forfattere!" Efter 5 minutter rejste vi os og lod vores siddepladser gå til de stående lyttere. 

Herefter stod den på et kort glimt af Josefine Ottesen, lidt flere af standende, og turen gik hjem til fyn. 

Wow, sikke en dag - fyldt med gode oplevelser og god stemning. 
Bogforum er efter et besøg blevet en tradition. Jeg glæder mig til næste år!

Bogforum

På fredag står den på rejse til DK, en af grundende til den lille Danmarkstur er Bogforum. Jeg var sidste år grøn af misundelse - over alle dem der deltog, og svor at jeg ville afsted i år. Så mig og min søster Sidsel aftalte, at i 2013 skulle det altså være. En stor tyk (men fin) mave var dog ved at vælte planerne, heldigvis er graviditeten helt normal, og jeg kan kan lige nå at flyve til DK, deltage i bogforum og se familien inden jeg når 36+0, og jeg ikke må flyve mere. 

Mig og Sidsel tager derind lørdag. Mit program har 42 punkter - hvilke jo er fuldstændig urealistisk - og jeg er ikke i tvivl om, at min søsters program har ligeså mange (hvis ikke flere..) punkter. Men planen er, at vi under køreturen til Bellacentret skal pejle os lidt mere ind på hvad der er vigtigst, og så prøve ikke at være for låste i vore valg, så der også er plads til lidt spontanitet. 

Jeg glæder mig bare til at nyde hele bog-ånden og bruge en hel dag i bøgernes verden.