søndag den 16. februar 2014

George R. R. Martin - A Clash of Kings



George R. R. Martin
A Clash of Kings
A Song of Ice and Fire 2
873 sider







Anden bog i serien A Song of Ice and Fire. Spoileres kan forekomme, hvis man ikke har læst første bog i serien A Game of Thrones.

En ildrød komet lyser op på himlen, og overalt i Westeros spekuleres over meningen og varslet. Landet er i opløsning, og de selv- og nykronede konger gør sig klar til kampen om jerntronen. Alle mener de, at kometen må være et tegn, der styrker lige netop deres sag. Det eneste, der er enighed om, er, at kometen varsler krig og blod.
God bogsmag fra start

Vi følger kendinge fra første bog i serien A Game of Thrones, men møder også nye personligheder. Stark- familen er spredt over hele landet, og kæmper hver især deres kampe for at få hævn over Eddard Stark og styrke deres familie. Med Joffrey på tronen har familien Lannister endelig fået magten, men Baratheon brødrende Stannis og Renly er begge klar til at tage kampen op som den retmæssige konge. Samtidig opbygger og søger Daenerys Stormborn sin vej tilbage til Kings Landing. Der ses oprør overalt. 

Fortidens mystik begynder så småt at vise sig. Daenerys 3 drager vokser sig større. Stannis Baratheon sætter sin lid og tro til Den Røde Dames overnaturlige kræfter og hans brændende sværd. Bag Muren vågner de døde fra deres grav,e og Jon Snow og Nattens Vogtere fornemmer de voksende kræfter, der strømmer fra den anden side af Muren.  

Jeg elsker Martins skrivestilen, især er jeg glad for kapitel opdelingen. At vi i hvert kapitel følger en ny person, giver et meget nuanceret billed af historiens forløb, intet er sort og hvidt, de onde er også de gode, og de gode er onde. Man kan ikke andet end at elske bredt, og selvom min sympati ligger hos familien Stark, kan jeg ikke undgå at holde af Tyrion Lannister, Daenerys Stormborn, Davos og mit hjerte føler med Theon Greyjoy. 

Endnu en hæsblæsende bog i serien der absolut holder standard. Jeg glæder mig til at læse videre!

4 kommentarer:

  1. Haha, Alva er sørme en fremmelig læser ;)

    SvarSlet
  2. Rigtig fin anmeldelse, og hvor ser din datter bare sød ud! Allerede tilhænger af fantasy - det er jo et vidunderbarn, du har fået dig! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - Ja, hun får det ind med modermælken ;)

      Slet