Karen Blixen - Out of Africa

Karen Blixen
(Isak Dinesen)
Out of Africa/
Den Afrikanske Farm
330 sider






"Out of Africa" er et memoir over Karen Blixens liv i Afrika fra 1914 til 1931.

Som dansk litteratur elsker bliver man nærmest nød til at stifte bekendtskab med Karen Blixen. Hun har derfor længe stået på min to-read liste, så da jeg faldt over denne brugte udgave til den nette sum af 4 kroner, kunne jeg ikke gå forbi.

"Out of Africa" handler om  Blixens liv som kaffeplantage ejer i Kenya, Afrika, og er fyldt med små anekdoter og lange fortællinger om menneskerne, naturen, landet og hendes oplevelser.
Man oplever straks, den store kærlighed hun har til landet, og hvor betydningsfuld hendes tid i Afrika har været for hende. Det er herigennem at hendes historie fortælles.

Bogen er delt op med kun 5 kapitler,og herunder meget få underafsnit, dette fungerede ikke særlig godt for mig, og gjorde bogen til en meget langsommelig og beskrivende affære. Jeg havde det ret svært med det noget træge tempo. Dette gjorde, at det tog mig meget lang tid at læse bogen, ofte kunne jeg ikke koncentrere mig for mere end 5 sider af gangen, før mine tanker fløj afsted, og jeg måtte til tider tvinge mig selv til at læse videre. 
Jeg fik virkelig dårlig samvittighed, for ville så gerne elske denne bog af en af vores store danskere, men synes desværre langt hen af vejen, at den var desideret kedelig.

Jeg savnede at høre mere om Karen Blixen selv, hun fortæller så smukt om de indfødte og hendes venner, men jeg hungrede efter at høre mere personligt om Karen selv. Det er faktisk først i det sidste kapitel "Farewell to the farm", at jeg kom ind under huden på hende, og mærkede hendes nærvær, og hende som fortæller. 

Da jeg nåede til kapitel 4, begyndte læsningen endelig at skride fremad. Kapitel 4 er skrevet lidt blogagtigt, med små korte fortællinger og masser af afsnit. Dette var lækkert rent læsemæssigt, men føltes lidt som nogle notater hun ville have med, og var ikke rigtigt sammenhængende med resten af skrivestilen. Ikke destro mindre gav det mig læselysten tilbage, og da kapitel 5 så viste sig at være sublimt, smukt og følsomt, og jeg endelig kom til at mærke, hvem Karen var, begyndte jeg da først at nyde bogen. 

" The early morning air of the African highlands is of such a tangible coldness and freshness that time after time the same fancy there comes back to you: you are not on earth but in dark deep waters, going ahead along the bottom of the sea. It is not even certain that you are moving at all: the flows of chilliness against your face may be the deep-sea currents, and your car, like some sluggish electric fish, may be sitting steadily upon the bottom of the sea, staring in front of her with the glaring eyes of her lamps, and letting the submarine life pass by her. The stars are so large because they are not real stars but reflections, shimmering upon the surface of the water."
Sådannne smukke eventyrlige smukke beskrivelser fylder bogen, og bevidner hvorfor hun er elsket i hele verden.

Jeg valgte at læse bogen på engelsk grundet mit fantastiske fund, men fortrød alligevel ind i bogen, at jeg ikke læste den på dansk. Det er jo en dansk bogskat, så den fortjener også at blive læst på dansk. Blixen skrev faktisk først den engelske udgave og oversatte den derefter selv til hendes modersmål dansk, hvilket gør mig lidt bedre til mode, alligevel tror jeg, at den danske udgave ville have rørt mig mere, for der er ingen tvivl om, at hun kan noget med sprog, og meninger og følelser bliver bare tydeligere på ens modersmål. 

Bogen gør mig enormt nysgerrig på, hvem Karen Blixen var, og jeg får lyst til at lære mere om hende, jeg tror ikke umiddelbart, at jeg kaster mig over flere af hendes værker, men mere om hendes personlighed vil jeg gerne udfordre. 

World Book Day

Torsdag den 6/3 2014 var det World Book Day.

(...ja, indlægget skulle være kommet i torsdags... men min baby har ikke ladet mig skrive det før nu..)

Her i England fejres det ved, at børn i skole og børnehave kommer udklædt som deres yndlings figur fra bøgernes verden. Jeg så en hel masse prinsesser, Harry Potter, Tinker bell og en H.C Andersen lignende figur (han var nok nærmere en af Dickens figurer, siden det er, England jeg er i). Det var simpelthen så hyggeligt, og jeg synes, at det er sådan en fin ide. Det gøres for, at børn i alle aldre skal få lyst til at udforske bøgernes verden.

Vi fejrede dagen med en hel masse andre små børn og deres mødre og rim og remser på biblioteket, bagefter var der oplæsning for de lidt større børn. Boghandlerne uddelte ligeledes gratis bøger til alle aldersgrupper (dog kun børnebøger).

Sådan en fin dag, som forhåbentlig giver en masse børn lyst til at springe ind i bøgernes univers.

Margit Sandemo - Venskab

Margit Sandemo
Venskab/ Mortal Sin
266 sider
Sagaen om Isfolket, bog 5








Venskab er 5. bog i serien Sagaen om Isfolket på 47 bind.

I Venskab følger vi hovedsageligt Cecilie, der efter at være kommet i uføre gifter sig med sin gode ven Alexander Paladin. Alexander er anklaget for homoseksualitet og står overfor en dødsdom. Parret kan derfor hjælpe hinanden med et arrangeret ægteskab, men det bliver svært for Cecilie, da hendes følelser for Alexander kun bliver større, og hun desperat forsøger at finde en grund til og en kur mod hans homoseksualitet. 
Vi følger også Cecilies fætre, der sammen med Alexander bliver involveret i 30 års-krigen. 

I forhold til de andre bøger i serien synes jeg, at Venskab mangler det overnaturlige element. Mystikken, som jo er omdrejningspunktet for isfolket, er gemt godt væk, og når man endelig får en smagsprøve, og opdager hvem af Tengels efterfølgere der har arvet forbandelsen, bliver det alt for kort og hastigt. 
Derudover finder jeg Cecilie enormt naiv og utroværdig, hendes konstante forsøg på at finde grunden til Alexanders seksuelle tilbøjeligheder er simpelthen så trættende. Alexander i sig selv er heller ikke en særlig troværdig person, igen er det hans homoseksuelle kamp, der for mig bare ikke fungerer.
Homoseksualitet i 1600 tallet er eller et ret spændende emne, det er bare ærgerligt, at Sandemo ikke formor at gøre det interessant og i særdeleshed troværdigt.
Det var helt klart historien om Tarjei, Cecilies fætter der er læge og oplært healer af Tengel den gode, der holdt historien kørende. 

Når det så er sagt, glæder jeg mig alligevel til at læse videre. Det gode ved serien er jo netop, at vi i næste bog følger den næste generation, og jeg er ikke i tvivl om, at Kolgrim har en masse ondskab at vise, og at han bringer mystikken og det overnaturlige element tilbage i historien.