søndag den 20. april 2014

Joakim Zander - Svømmeren

Joakim Zander
Svømmeren
Udkom 20/3 2014
404 sider
Spændingsroman

Første bog af en trilogi




Tak til Gyldendal, som venligt har sendt mig dette anmeldereksemplar.

Den unge og ambitiøse Klara Waldeen bliver rodet ind i et politisk hæsblæsende drama, da hendes ekskæreste Mahmoud Shammosh bliver anklaget for terrorisme og mord. Sammen bliver de jaget rundt i Europa af en ukendt styrke, og pludselig kan de ikke længere se, hvem der er ven og fjende. Sideløbende følger vi igennem tid og sted en CIA agent, der forsøger at gøre det op med sin fortid.

Fra første side er spændingen etableret, og siderne læser sig selv i et hurtigt tempo. 
De korte kapitler med skiftende fortællere gør ligeledes, at spændingen holdes hele vejen igennem, og at bogen bare suser derud af i et højt tempo.

Fortællerstilen er dejligt forfriskende og nytænkende, den minder mig dog meget om en anden svensk debut spændingsroman, Mona af Dan T. Sehlberg, som jeg læste i vinters.
Hvis dette er vejen frem inden for krimigenren, er jeg hooked.

En dejlig krimi der indeholder alt det en spændingsroman skal indeholde!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar